"TAK FOR EN FANTASTISK REJSE. JEG FØLER MIG HEL NU!"

- Cammilla Noomi -

En opskrift på

sandhed & overflod

til kreative sjæle

 

Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her:

Hvad er sandheden?

Jeg assisterer kreative sjæle - ledere, facilitatorer og entrepreneurs - med at gennemskue sandheden i deres unikke situation, så de kan indfri deres længsler og gøre deres drømme til virkelighed. Både privat og i deres virksomhed. Fordi det hele hænger sammen. Hvis der er knas i relationerne privat, indvirker det altid på arbejdslivet og omvendt. Jeg arbejder holistisk og ser de usynlige årsager i energifrekvenserne. En session, et forløb eller et kursus hos mig er dermed altid en helhedsoplevelse. Jeg arbejder udelukkende med mennesker, der har (noget på) hjerte og ønsker at tjene helheden med deres virke.

Der findes ikke kun én sandhed, og det er ikke mit ærinde at søge at overbevise dig om min sandhed. Jeg har en akademisk baggrund og karriere bag mig og var selv mange år om at erkende og anerkende numerologiens visdom, så jeg er fuld af forståelse for mennesker, der tvivler og er skeptiske. Ikke desto mindre kan jeg konstatere på baggrund af mine egne erfaringer og resultater samt mine undersøgelser af andres erfaringer og resultater, at tallene taler sandt. 

 

Det er ikke tilfældigt, hvornår vi er født, og det er ikke uden konsekvenser, hvad vi hedder

Energifrekvenserne i tal og navne og den måde, de interagerer, er blandt de usynlige årsager bag succes eller fiasko. Dette gælder også virksomheders registreringsdatoer og navne. Jeg kombinerer numerologiens visdom med mine kompetencer indenfor forskning, ledelse, coaching, udvikling, taktik og strategi fra mine tidligere ansættelser på Dansk Udenrigspolitisk Institut og som specialkonsulent i strategi og organisationsudvikling i Forsvarskommandoen.

 

Det indre overflødighedshorn

Du har i dit indre et overflødighedshorn af ideer, visioner, talenter og gaver. Når din indre overflod bringes i samspil med din livsmission og udtrykkes gennem din virksomhed, vil du opleve en overflod på alle områder af livet, som du slet ikke troede muligt. Vi er alle blevet beskåret og hæmmet i vores opvækst og har lært at lægge låg på vores indre overflod med sørgelige knappe ressourcer og begrænsede livsudtryk til følge. Jeg hjælper dig med at genetablere kontakten til dit indre overflødighedshorn og manifestere din indre overflod i din ydre fysiske virkelighedsoplevelse.

Overflod - abundance - er meget mere end penge, men det er selvfølgelig også penge. Penge er egentlig "bare" en energiform. Har du adgang til den energiform? Har du sat kanaler op til at modtage energiformen penge? Anerkender du energiformen penge? Anvender du energiformen penge i overensstemmelse med dine værdier? Eller er der "huller" i din penge-energi, som trænger til at blive lappet? Samme spørgsmål kan vi stille vedr. tid, kærlighed, venskaber, muligheder, oplevelser osv.osv.

Overflod er - i min optik - dansen gennem livet uden at lade sig stoppe af begrænsninger, hverken penge eller tid, begrænsende overbevisninger om dig selv, andre, livet, muligheder, oplevelser eller noget som helst andet. Lever man i overflod, skaber man overflod, dvs. nok af alt det, man har brug for. Det er en måde at tænke på som udgangspunkt for din adfærd, og alle kan lære at praktisere denne tankeform og derigennem transformere både sig selv og måden, livet leves og opleves på. Denne tankeform lærer jeg fra mig i mine mentoring sessioner og forløb.

Genvej til en højere frekvens

Hvis dine resultater privat eller i din virksomhed ikke er, som du ønsker, er der altid kun én løsning til optimering: Du må højere op!

Du har brug for at se det hele lidt fra oven og skabe overblik. Du skal derfor op på en højere energifrekvens, så du derfra kan planlægge din taktiske og strategiske tilgang til forandring og transformation.

Jeg tilbyder mentoring sessioner med udgangspunkt i David R. Hawkins' "Kort over Bevidsthedsniveauer" fremlagt i bogen "Power vs. Force" og Abraham-Hicks' "Vejledende Følelseskala". Jeg har skabt mit eget redskab - UNHAPPY - HAPPY PROCESSEN - på grundlag af deres arbejde og min egen erfaring fra arbejde med kunder siden 2010. Vores individuelle bevidsthedsniveau er en måde at måle vores energifrekvens, og der er mange måder, vi kan ændre og justere vores bevidsthedsniveau. Det er transformerende blot at kende til de usynlige årsager bag resultaterne i dit liv, som numerologien oplyser os om. Vi kan også justere vores energifrekvens direkte med navneskift i overensstemmelse med numerologiens visdom.

Jeg anvender numerologiens visdom i alle mine mentoring sessioner, men det er langt fra alle mine kunder, der vælger at skifte navn. Det er ikke altid det, der skal til for at skabe de ønskede resultater og flow i livet. Og der er mange måder at hæve sin vibration på. At arbejde med bevidsthed og forstå vores følelsers rolle i skabelses- og manifestationsprocessen er i sig selv en genvej til højere vibrationer.

Vil du vide mere, kan du læse bogen "My Happy Map", som du finder på www.happyinsideout.com. 

 

 

 

 

 

 

Copyright Creative Soul Mentoring 2017

All Rights Reserved

Guide til din livsmission

Jeg er ved at udarbejde en guide til din livsmission ud fra oplevelserne og erfaringerne fra min egen personlige rejse sammenholdt med numerologiens visdom.

Hele mit liv har jeg stillet mig selv og andre spørgsmålene "Hvem er jeg?" og "Hvorfor er jeg her?"

På baggrund af flere forskellige og utilfredsstillende svar på disse spørgsmål op igennem min barndom, ungdom, mine 20'ere og 30'ere har jeg selv gennemlevet flere identitetskriser. Nu, hvor jeg har fundet tilfredsstillende svar på mine spørgsmål for mig selv, og jeg også hjælper mine kunder til tilfredsstillende svar på deres spørgsmål, har jeg besluttet at forfatte denne lille guide til dig, som stiller dig selv de samme spørgsmål og endnu ikke har fundet tilfredsstillende svar.

Jeg glæder mig til at præsentere guiden for dig. Den bliver gratis tilgængelig her på siden, lige så snart den er klar. Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev, hvis du ønsker guiden tilsendt, når den er klar til launch.

 

 

GRATIS GUIDET VISUALISERING

Ja tak, lad mig få en smagsprøve på min sjæls sandhed og overflod. Jeg er også interesseret i gratis ego reprogrammerings-tips og gode tilbud direkte i min indbakke.